Artikel: Claude Monet: Et liv på jagt efter lyset, fra Le Havre til åkanderne
Claude Monet: Et liv på jagt efter lyset, fra Le Havre til åkanderne

Femten malerier af Monet, fra Seinen og Normandiets kyst til London, Venedig og åkanderne: Seinen ved Lavacourt (1879), Solnedgang over Seinen ved Lavacourt, vinter (1880), Solnedgang ved Pourville, åbent hav (1882), Diset morgen ved Pourville (1882), Morgendis (1888), Kornstakke, sne og sol (1891), Katedralen i Rouen, portalen og Tour d'Albane, morgenlys (1894), Seinen i tågen (1894), Klippen ved Pourville (1896), Åkander (ca. 1897–1899), Parlamentet i London (1900), Dogepaladset set fra San Giorgio Maggiore (1908), Dogepaladset (1908), Palazzo Dario (1908) og Åkander (ca. 1915–1926).
En kvinde på en blæsende bakke med parasollen skråt mod skyerne. En dam fuld af blomster, malet så tæt på, at himlen kun ses som spejling. En katedral, der bliver blå, så gylden, så grå. Claude Monet tilbragte tres år foran de samme få motiver, havet, en flod, en mark, en have, og malede aldrig det samme billede to gange. Det, der ændrede sig fra lærred til lærred, var lyset, og det var lyset, han i virkeligheden så på.
Han var ingen teoretiker. ”Jeg prøver blot så godt jeg kan at udtrykke det, jeg føler over for naturen,” skrev han engang. Så i stedet for en forelæsning om impressionismen tager vi dig med på en rejse gennem de steder, hvor han levede og arbejdede, fra havnen, hvor han voksede op, til vandhaven, hvor han døde. Alle de malerier, vi møder undervejs, findes blandt vores Monet plakater og kunsttryk.
Le Havre: karikaturer og en lektion i himmel (1840–1862)
Oscar-Claude Monet blev født i Paris den 14. november 1840, men voksede op i Le Havre, hvor hans far drev en kolonialhandel og skibsproviantering ved Seinens udmunding. Han var en dårlig elev og en begavet tegner. Som teenager tegnede han karikaturer af byens spidser og solgte dem for ti eller tyve franc stykket, udstillet i vinduet hos en rammemager.
I samme vindue hang små marinebilleder af Eugène Boudin, en maler, der arbejdede udendørs på Normandiets strande. Boudin fik øje på drengens tegninger og inviterede ham til at male sammen med sig. Monet fortalte senere, at det var, som om et slør blev revet væk: Af Boudin lærte han, at himmel og hav skal males, som de er, på stedet, før de forandrer sig. Den lektie kan man stadig mærke i hans tidlige natbillede Marinebillede, skibe i måneskin eller i et lille landskab fra midten af 1860’erne, hvor himlen fylder tre fjerdedele af lærredet.
I 1861 blev han indkaldt og sendt til Algeriet med et kavaleriregiment. Han fik tyfus og kom hjem efter et år, men det afrikanske lys slap ham aldrig. Hans tante købte ham fri af hæren på én betingelse: at han skulle studere maleri for alvor i Paris.

Claude Monet fotograferet af Nadar i 1899, året for hans første malerier af den japanske bro i Giverny.
Honfleur og Fontainebleau: en flok venner (1862–1866)
I Paris kom Monet i lære hos den akademiske maler Charles Gleyre, mest for at gøre familien tilfreds. Det, han virkelig fandt der, var en vennekreds: Pierre-Auguste Renoir, Alfred Sisley og Frédéric Bazille. Så tit de kunne, stak de af for at male udendørs, i skoven ved Fontainebleau eller på kysten i Normandiet.
Somrene i Honfleur med Boudin og den hollandske maler Johan Barthold Jongkind gav os Stranden ved Honfleur og den solbeskinnede Rue de la Bavole. I Fontainebleau malede han i 1865 den mægtige Bodmer-eg, mens han arbejdede på en kæmpemæssig picnicscene, som han aldrig gjorde færdig. Samme år mødte han Camille Doncieux, en ung model, der blev hans kæreste og senere hans kone. Hendes portræt i grøn kjole blev antaget på Salonen i 1866 og gav ham hans første gode anmeldelser.
Sainte-Adresse, Étretat og de magre år (1867–1871)
Familien brød sig ikke om Camille, og da hun blev gravid i 1867, tilbragte Monet sommeren hos sine slægtninge i Sainte-Adresse ved Le Havre, mens hun fødte deres søn Jean i Paris. Den sommer gav nogle af hans lyseste ungdomsbilleder: terrassen i Have i Sainte-Adresse med flagene, der smælder i vinden, Kapsejlads ved Sainte-Adresse og stranden med fiskerbådene.
Årene derefter var bundfattige. Monet flyttede fra det ene lejede værelse til det andet, i Bennecourt, Fécamp, Étretat og Bougival, ofte uden penge til maling. Alligevel var det netop da, hans stil for alvor tog form. Se på Camille, der sidder ved Seinens bred i Bennecourt, den mørke båd på grund ved Fécamp eller Den grønne bølge med sit næsten sorte hav. I vinteren 1868–1869 malede han Skaden, en snemark fuld af blå skygger med en enkelt sort fugl på en låge. Salonen afviste den. I dag er den et af de mest elskede malerier på Musée d’Orsay.
I sommeren 1869 stillede han og Renoir deres staffelier op side om side ved La Grenouillère, et badested ved Seinen nær Bougival. For at fange det glitrende vand brugte de hurtige, adskilte strøg af ren farve. Mange kunsthistorikere ser de få lærreder som impressionismens fødsel. Et par måneder senere kom Seinen ved Bougival i skumringen og et lille tog, der kører gennem landskabet.
Monet giftede sig med Camille i juni 1870. En måned senere erklærede Frankrig Preussen krig. For at undgå indkaldelsen flygtede han til London, hvor han opdagede Turner og Constable og mødte kunsthandleren Paul Durand-Ruel, som støttede ham resten af livet. På vejen hjem i 1871 gjorde han holdt i Holland og malede de grønne og lyserøde træhuse ved bredden af Zaan og ved Achterzaan.

Kapsejlads ved Argenteuil (ca. 1872): hurtige strøg i hvidt og blåt, malet på stedet.
Argenteuil: de mest solrige år (1871–1878)
I slutningen af 1871 slog familien sig ned i Argenteuil, en lille by ved Seinen et kvarters togtur fra Paris. I weekenden kom pariserne for at sejle, og på hverdage skød nye fabrikker op langs bredden. Monet malede begge dele med det samme åbne blik.
Han købte en båd og fik bygget en lille kahyt på den, et flydende atelier, hvorfra han kunne male direkte på floden. Derfra kom kapsejladserne, bassinet med promenaden, vejbroen og jernbanebroen, på en grå dag og under en dybblå himmel. Derhjemme var der en have fuld af georginer, hvor lille Jean legede med sit tøndebånd eller red på sin kæphest, og hvor man kunne finde Camille ved broderiet.
I 1873 malede Monet på en skråning over byen Camille og Jean, der går gennem en mark med valmuer. To år senere malede han dem igen, set nedefra, en blæsende dag: Kvinde med parasol, måske det mest berømte billede i hele hans karriere.
Impression, solopgang
I april 1874 var Monet og hans venner trætte af at blive afvist af Salonen og lavede deres egen udstilling i fotografen Nadars tidligere atelier på Boulevard des Capucines. Monet viste en lille udsigt over havnen i Le Havre i morgendisen, med en rød sol og nogle få mørke både. Da redaktøren af kataloget bad om en titel, foreslog han ”Impression”. En kritiker tog ordet op for at gøre grin med hele gruppen, og navnet blev hængende. Impression, solopgang hænger i dag på Musée Marmottan Monet i Paris. Dets nære slægtning, Solopgang, marinebillede, malet i samme havn, og den travle Havnen i Le Havre viser den samme fascination af det første lys på vandet.
Fra Nadars vinduer malede han også den myldrende Boulevard des Capucines med en menneskemængde af enkle mørke strøg. Monet beholdt det ene ben i Paris: I 1876 udstillede han La Japonaise, et stort portræt af Camille i rød kimono, og i begyndelsen af 1877 fik han lov til at arbejde inde på Gare Saint-Lazare, hvor han malede et dusin billeder af lokomotiver og damp, blandt andet toget fra Normandiet, der ankommer. Den 30. juni 1878 fandt han en altan på Rue Montorgueil og malede gaden, der druknede i flag.
Vétheuil: sorg og is (1878–1881)
I mellemtiden var pengene igen sluppet op. Monets vigtigste samler, stormagasinejeren Ernest Hoschedé, var gået fallit. I 1878 flyttede de to familier, Monets og Hoschedés med deres seks børn, sammen ind i et lejet hus i Vétheuil, en landsby i en slynge af Seinen.
Camille havde været syg siden fødslen af deres anden søn, Michel, i marts 1878. Hun døde den 5. september 1879, kun toogtredive år gammel. Monet indrømmede senere, at han ved hendes dødsleje greb sig selv i at studere farverne i hendes ansigt. Den vinter var en af århundredets koldeste. Seinen frøs til, og da isen brød op i januar 1880, malede Monet den igen og igen. Sammenlign den stille Rimfrost med den røde vintersol over Lavacourt.
Så kom foråret. Blommetræerne blomstrede, piletræerne blev grønne, valmuerne vendte tilbage, og huset havde en have, der gik helt ned til floden, fuld af blomster og kæmpemæssige solsikker. Opstillinger som Æbler og druer og en buket solsikker var lettere at sælge end landskaber og hjalp med at brødføde husstanden. Alice Hoschedé blev hos Monet og børnene, mens Ernest tilbragte mere og mere tid i Paris.

Manneporte ved Étretat (1886), den største af de tre klippebuer.
Kysten: klipper, storme og Middelhavet (1881–1889)
Efter et kort og ulykkeligt ophold i Poissy, hvor han malede søndagsfiskerne, vendte Monet tilbage til kysten, der havde formet ham. I 1882 tilbragte han måneder i Pourville ved Dieppe og malede klipperne på alle tider af døgnet: spadsereturen på klippen med den røde parasol, toldbetjentens hytte, fiskenettene, skygger på havet, et uroligt hav og en solnedgang over det åbne hav.
I Étretat med de tre berømte klippebuer gik han endnu længere. I 1883 malede han et uvejr fra stranden, og i efteråret 1885 væltede en bølge ham omkuld, staffeli og det hele. Fra det ophold stammer Manneporte, Falaise d’Aval set fra oven og stranden ved foden af Falaise d’Amont.
Ind imellem opdagede han Syden. I 1884 tilbragte han tre måneder i Bordighera på den italienske riviera og kæmpede med et lys så skarpt, at han, som han sagde, ville have brug for en palet af diamanter og ædelsten: palmer, olivenlunde, hvide villaer og de snedækkede Alper. I 1886 tog han til Belle-Île ud for Bretagne og malede det mørke, voldsomme hav ved Port-Domois og Port-Goulphar. I 1888 var det Antibes i rosa og turkis, og i 1889 Creuse-flodens vilde kløfter, med strømfald og dybrøde dale.
Giverny: én mark, tusind slags lys (1883–1898)
I april 1883 fik Monet øje på en landsby fra et togvindue: Giverny, hvor floden Epte løber ud i Seinen. Han lejede et langt lyserødt hus med en stor frugthave, flyttede ind med Alice og de otte børn og forlod det aldrig igen. I 1890 kunne han købe huset, og i 1892, efter Ernest Hoschedés død, giftede han sig med Alice.
Omkring Giverny malede han landskabet i alle årstider: foråret med landsbykirken, et pæretræ i blomst, rimfrost ved flodbredden, valmuer i en lavning og familiens unge piger i en robåd. Hans steddatter Suzanne stod model mellem træerne i 1887.
Serierne
Så, i efteråret 1890, gjorde han noget nyt. Han stillede flere lærreder op foran kornstakkene på marken ved siden af huset og malede det samme motiv på forskellige tidspunkter, og han skiftede lærred, efterhånden som lyset skiftede. Femten af disse kornstakke blev udstillet sammen i Paris i maj 1891 og blev solgt næsten med det samme. Monet havde fundet sin metode. Året efter var det popplerne ved Epte, som han betalte tømmerhandleren for at skåne, til han var færdig, og derefter facaden på katedralen i Rouen, malet over tredive gange fra et vindue på den anden side af pladsen.
Serierne skal ses side om side. Sæt en kornstak i disen ved siden af de samme stakke en snedækket morgen, eller katedralen i blåt morgenlys ved siden af den samme sten i fuld sol, og du forstår, hvad han mente: Motivet betyder næsten intet, det er luften mellem dig og det, der tæller. I 1895 tog han metoden med til Norge, til den snedækkede landsby Sandvika, og i 1896 og 1897 roede han ud ved daggry for at male sine Morgener på Seinen.

Parlamentet, tågeeffekt (1903–1904), malet fra St Thomas’ Hospital.
London: at male tågen (1899–1904)
Monet vendte tilbage til London tre gange, i efterårene og vintrene 1899, 1900 og 1901. Han boede på Savoy Hotel over Themsen og malede Waterloo Bridge nedstrøms og Charing Cross Bridge opstrøms. Om eftermiddagen flyttede han ud på en terrasse på St Thomas’ Hospital for at male parlamentet mod den nedgående sol.
Han holdt kun af London om vinteren, på grund af tågen, som røgen fra tusindvis af skorstene farvede gul, rosa eller violet. Uden tågen, skrev han, ville London ikke være en smuk by. Han arbejdede på næsten hundrede lærreder på én gang, gjorde dem færdige i Giverny og udstillede syvogtredive af dem i Paris i 1904. Nogle er næsten abstrakte, som Charing Cross Bridge i en gylden dis; andre, som parlamentet i tåge eller Waterloo Bridge ved solnedgang, lader den arbejdende by skinne igennem farven.
Vandhaven (1893–1926)
I 1893 købte Monet en grund på den anden side af vejen, ledte en lille bæk om og fik gravet en dam. Naboerne frygtede, at hans eksotiske planter ville forgifte vandet. Han plantede åkander, iris og grædepile og byggede en træbro inspireret af de japanske træsnit, der dækkede væggene i hans hus.
I begyndelsen var haven blot en fornøjelse. Så blev den et motiv. I 1899 malede han et dusin gange broen over dammen, og i 1900 igen, varmere og tættere. Lidt efter lidt forsvandt broen og bredderne, og kun vandoverfladen blev tilbage, som i de blå Åkander fra 1906 eller de høje gyldne lærreder fra 1907. Da otteogfyrre af disse billeder blev udstillet i Paris i 1909, talte kritikerne om en ny slags maleri.
Der blev stadig til et par rejser. I efteråret 1908 overtalte Alice ham til at tage til Venedig, hvor han malede Palazzo Dario, Palazzo da Mula og Dogepaladset i en rosa dis. Men årene derefter var hårde. Alice døde i 1911, hans søn Jean i 1914, og grå stær begyndte at sløre hans syn.

Åkander (1916–1919), et af krigsårenes store lærreder.
Les Grandes Décorations
Under Første Verdenskrig byggede Monet, opmuntret af sin gamle ven Georges Clemenceau, et kæmpemæssigt atelier i Giverny og begyndte at male dammen på paneler, der var flere meter lange. Farverne i de år blev mere mærkelige og voldsomme, efterhånden som synet svigtede: broen begravet i løv, stien gennem irisserne i gult og guld, grædepile, som mange ser som et billede på sorgen over krigens døde, og blåregn hængende over dybblåt vand.
Den 12. november 1918, dagen efter våbenstilstanden, forærede Monet den franske stat to af sine paneler som et monument for freden. Gaven voksede til en hel cyklus. Efter en operation for grå stær i 1923 kunne han igen se blåt, og han arbejdede videre på panelerne næsten til sin død i Giverny den 5. december 1926, seksogfirs år gammel. Få måneder senere blev hans store Åkander installeret i to ovale sale på Musée de l’Orangerie i Paris, hvor de stadig omgiver de besøgende i dag.
Monet derhjemme
Monets malerier er lette at leve med, for de er skabt til at blive betragtet længe. Et par idéer, hvis du er i tvivl:
- Til soveværelset eller badeværelset gør vandhavens kølige blå og grønne toner underværker: Åkander med lyserøde spejlinger, den japanske bro og dammen eller en diset Morgen på Seinen.
- Til stuen kan du vælge bevægelse og farve: spadsereturen på klippen ved Pourville, Valmuer eller Have i Sainte-Adresse.
- Til køkkenet eller spisestuen passer hans opstillinger helt naturligt: en kurv med æbler, Testellet eller jordskokblomster.
- Til kontoret eller entréen giver byen og jernbanen struktur: Gare Saint-Lazare, Boulevard des Capucines eller parlamentet under en rød sol.
- Til din egen serie kan du hænge to eller tre udgaver af samme motiv side om side, som Monet gjorde på sine udstillinger: to kornstakke, to katedraler eller tre London-billeder fra forskellige tidspunkter.
Rammer i natureg passer til hans haver og marker, mens sort metal skærper tåge og natstemninger. Hvis du holder af perioden, er farverne i vores Van Gogh-plakater et naturligt selskab.
Alle vores Monet-plakater
Her er alle de malerier, vi gengiver, samlet efter de steder og perioder, der er beskrevet ovenfor.
Normandiet og de første år (1864–1870)
- Marinebillede, skibe i måneskin (1864)
- Landskab (1864–1866)
- Stranden ved Honfleur (1864–1866)
- Rue de la Bavole i Honfleur (1864)
- Bodmer-egen, Fontainebleau-skoven (1865)
- Den grønne bølge (ca. 1866–1867)
- Solnedgang (ca. 1868)
- Have i Sainte-Adresse (1867)
- Kapsejlads ved Sainte-Adresse (1867)
- Stranden ved Sainte-Adresse (1867)
- Båd på grund ved Fécamp (1868)
- Skaden (1868–1869)
- Ved Seinens bred, Bennecourt (1868)
- La Grenouillère (1869)
- Seinen ved Bougival (1870)
- Tog på landet (ca. 1870)
Holland (1871 og 1874)
- Huse ved bredden af Zaan (1871)
- Huse ved Achterzaan (1871)
- Udsigt over Prins Hendrikkade og Kromme Waal i Amsterdam (1874)
- Udsigt mod Montelbaanstoren, Amsterdam (1874)
Argenteuil og Paris (1871–1878)
- Argenteuil (ca. 1872)
- Bassinet ved Argenteuil (ca. 1872)
- Kapsejlads ved Argenteuil (ca. 1872)
- Atelierbåden (1876)
- Broen ved Argenteuil (1874)
- Broen i Argenteuil (1874)
- Broen ved Argenteuil på en grå dag (ca. 1876)
- Jernbanebroen ved Argenteuil (1873–1874)
- Spadseretur ved jernbanebroen, Argenteuil (1874)
- Valmuer (1873)
- Valmuemarker nær Argenteuil (1875)
- Forår, blomstrende frugttræer (1873)
- Kunstnerens have i Argenteuil, et hjørne med georginer (1873)
- Kunstnerens hus i Argenteuil (1873)
- Jean Monet på sin kæphest (1872)
- Madame Monet broderer (1875)
- Et hjørne af lejligheden (1875)
- Camille Monet i haven i Argenteuil (1876)
- Kvinde med parasol, Madame Monet og hendes søn (1875)
- La Japonaise, Camille Monet i japansk dragt (1876)
- Det røde tørklæde (ca. 1868–1873)
- Boulevard de Pontoise i Argenteuil, sne (1875)
- Seinen ved Argenteuil (1877)
- Testellet (1872)
- Solopgang, marinebillede (1873)
- Havnen i Le Havre (1874)
- Boulevard des Capucines (1873–1874)
- Gare Saint-Lazare (1877)
- Toget fra Normandiet ankommer, Gare Saint-Lazare (1877)
- Rue Montorgueil i Paris, festen den 30. juni 1878
- Landskab, Parc Monceau (1876)
- Parc Monceau (1878)
Vétheuil og Poissy (1878–1882)
- Vejen til Vétheuil (1879)
- Vejen ved Vétheuil (ca. 1880)
- Vejen til La Roche-Guyon (1880)
- Vétheuil
- Udsigt over Vétheuil (1880)
- Vétheuil om sommeren (1880)
- Seinens bred ved Vétheuil (1880)
- Seinens bredder nær Vétheuil (1881)
- Seinen ved Vétheuil (1880)
- Seinen ved Lavacourt (1879)
- Seinen ved Lavacourt (1880)
- Solnedgang over Seinen ved Lavacourt, vinter (1880)
- Rimfrost (1880)
- Blomsterøen ved Vétheuil (1880)
- Blomstrende blommetræer (1879)
- Piletræerne (1880)
- Kvinde under piletræerne (1880)
- Hvedemark (1881)
- Blomsterbede i Vétheuil (1881)
- Kunstnerens have i Vétheuil (1881)
- Æbler og druer (1879–1880)
- Æbler og druer (1880)
- Kurven med æbler (1880)
- Opstilling med melon (1879)
- Jordskokblomster (1880)
- Buket af solsikker (1881)
- Krysantemummer (1882)
- Fiskere på Seinen ved Poissy (1882)
Kysten og rejserne mod syd (1881–1889)
- Klippen ved Les Petites-Dalles (1881)
- Spadseretur på klippen ved Pourville (1882)
- Klipper ved Pourville (1882)
- Toldbetjentens hytte (1882)
- Fiskenet ved Pourville (1882)
- Lavvande ved Pourville nær Dieppe (1882)
- Diset morgen ved Pourville (1882)
- Uroligt hav ved Pourville (1882)
- Skygger på havet, klipperne ved Pourville (1882)
- Solnedgang i diset vejr, Pourville (1882)
- Solnedgang ved Pourville, åbent hav (1882)
- Hulvejen ved La Cavée, Pourville (1882)
- Udsigt over havet (1882)
- Uvejr ved Étretat (1883)
- Étretat, stranden og Falaise d'Amont (1885)
- Falaise d'Amont, Étretat (1885)
- Falaise d'Aval, Étretat (1885)
- Manneporte ved Étretat (1886)
- Bordighera (1884)
- Palmer i Bordighera (1884)
- Olivenlund i Moreno-haven (1884)
- Villaer i Bordighera (1884)
- Nervia-dalen (1884)
- Port-Domois, Belle-Île (1887)
- Klipper på Belle-Île, Port-Domois (1886)
- Port-Goulphar, Belle-Île (1887)
- Antibes set fra La Salis (1888)
- Gartnerens hus i Antibes (1888)
- Strømfald på Petite Creuse ved Fresselines (1889)
- Creuse-dalen, grå dag (1889)
Giverny og serierne (1884–1898)
- Efterår ved Jeufosse (1884)
- Toget ved Jeufosse (1884)
- Forår i Giverny, eftermiddag (1885)
- Forår, piletræer (1885)
- Pæretræ i blomst (1885)
- Rimfrost i Giverny (1885)
- Høstakke (1885)
- Valmuemark i en lavning nær Giverny (1885)
- Eng ved Giverny (1886)
- Bennecourt (1887)
- Mark ved Giverny (1887)
- Unge piger i en båd (1887)
- Spadsergængeren, Suzanne Hoschedé (1887)
- Morgendis (1888)
- Seinen nær Giverny (1888)
- Valmuemark, Giverny (1890)
- Valmuemark
- Kornstakke, sensommer (1891)
- Kornstak, sol i disen (1891)
- Kornstakke, sne og sol (1891)
- Kornstakke, sne (1891)
- Kornstakke, sne, morgen (1891)
- Høstakke i Giverny (1893)
- Popler ved Eptes bred, efterår (1891)
- Popler ved Eptes bred, tusmørke (1891)
- Popler (1891)
- Popler i solen (1891)
- Popler ved Epte (1891)
- Popler, rosa virkning (1891)
- De fire træer (1891)
- Popler, vindeffekt (1891)
- Katedralen i Rouen, portalen i gråvejr (1892)
- Katedralen i Rouen, portalen og Tour d'Albane, morgenlys (1894)
- Portalen på katedralen i Rouen i morgenlys (1894)
- Katedralen i Rouen, vestfacaden (1894)
- Katedralen i Rouen, vestfacaden i sollys (1894)
- Katedralen i Rouen, portalen i sollys (1894)
- Kirken i Vernon, sol (1894)
- Islæg bryder op på Seinen ved Bennecourt (1893)
- Isflager (1893)
- Eng ved Giverny (1894)
- Pigerne fra Giverny, sollys (1894)
- Seinen i tågen (1894)
- Sandvika, Norge (1895)
- Sandvika, Norge, sne (1895)
- Klippen ved Pourville (1896)
- Høj sø ved Pourville (1897)
- Pointe du Petit Ailly (1897)
- Val-Saint-Nicolas nær Dieppe, morgen (1897)
- Morgen på Seinen (1897)
- Morgen på Seinen nær Giverny (1897)
- Seinen ved Giverny (1897)
- Morgen på Seinen (1898)
London og gensynet med Vétheuil (1899–1904)
- Parlamentet i London (1900)
- Parlamentet, nedgående sol (1900–1903)
- Parlamentet, tågeeffekt (1903–1904)
- Parlamentet ved solnedgang (1903)
- Charing Cross Bridge, London (ca. 1902)
- Charing Cross Bridge (1903)
- Themsen (1901)
- Waterloo Bridge (1901)
- Waterloo Bridge, London (1902)
- Waterloo Bridge, sløret sol (1899–1903)
- Waterloo Bridge, grå dag (1903)
- Waterloo Bridge, diset (1904)
- Waterloo Bridge, London, i tusmørke (1904)
- Waterloo Bridge, London, ved solnedgang (1904)
- Vétheuil (1901)
Vandhaven og Venedig (1897–1926)
- Åkander (ca. 1897–1899)
- Bro over åkandedammen (1899)
- Den japanske bro (1899)
- Den japanske bro og åkandedammen, Giverny (1899)
- Åkandedammen (1900)
- En allé i Monets have i Giverny (1902)
- Åkandedammen (1904)
- Åkander (1904)
- Åkander (1906)
- Åkander (1907)
- Åkander, lyserøde spejlinger (1907)
- Åkander, gråvejr (1907)
- Dam med åkander (1907)
- Palazzo Dario (1908)
- Palazzo da Mula, Venedig (1908)
- Rio della Salute (1908)
- Dogepaladset set fra San Giorgio Maggiore (1908)
- Dogepaladset (1908)
- Kunstnerens hus i Giverny (1912)
- Iris (1914–1917)
- Stien gennem irisserne (1914–1917)
- Åkander med spejlinger af højt græs (1914–1917)
- Åkander (1916–1919)
- Åkandedammen (ca. 1917–1919)
- Åkandedam med spejlinger af pil (ca. 1917–1919)
- Hjørne af åkandedammen (1918–1919)
- Grædepil (1918–1919)
- Den japanske bro (1918–1924)
- Den japanske bro (1919–1924)
- Gangbroen over åkandedammen (1919)
- Åkander (1919)
- Åkander (ca. 1915–1926)
- Blåregn (ca. 1925)
- Huset blandt roserne (ca. 1925)
At se på lyset
Monet sagde engang, at han gerne ville være født blind og så pludselig have fået synet, så han kunne male uden at vide, hvad tingene foran ham var. Det er det bedste råd til at se på hans billeder: Glem katedralen, kornstakken eller broen, og se på luftens farve.
Vil du vide mere, har Musée de l’Orangerie og Musée Marmottan Monet i Paris hans sene mesterværker, og hans hus og haver i Giverny kan besøges fra forår til efterår. Og når du er hjemme igen, finder du alle vores gengivelser af hans værker i vores Claude Monet-samling.







Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.